Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fortællecafeen Lytteposten

26. januar 2020 kl. 14:00 - 16:00

Fortællere: Rune Green og Anne-Mie Dollerup, Randers

(Klik på billedet for fuld størrelse)

Tema: Fortællingens dag

Det er nu igen blevet tid til Fortællingens Dag, indstiftet af Fortællere i Danmark, FIDA, på baggrund af Evald Tang Kristensens fødselsdag. Derfor har vi inviteret Rune Green og Anne Mie Dollerup fra Randers, som er to erfarne fortællere og underholdere. De to fortællere tør godt love, at det bliver en underholdende eftermiddag.
Vi kan glæde os til, når den altid veloplagte Rune Green fortæller historier fra sit uheldige liv, som ofte danner rammen om en perlerække af underholdende og ofte selvironiske historier. Hans historier tager udgangspunkt i den hverdag, som de fleste af os kender godt.
Rune har arbejdet med humor i 30 år, så han siger, at der er grinegaranti, når han går på scenen. Han har underholdt over hele Danmark, på Færøerne, i London og sågar på Hven.
Anne-Mie er ligeledes en erfaren, finurlig og underholdende fortæller. Hun leverer ofte beretninger, som er både underfundige, sælsomme og spændende. De tager også alle udgangspunkt i hendes og vores alle sammes hverdag.
Anne-Mie har med stor succes fortalt blandt andet i Århus på Teater Katapult, Fairbar, Gyngen og Løve’s Bog-og Vin Cafe. I Randers, Odense og et utal af andre steder. Altid med en blanding af mystik, humor og gru, som tilsammen udgør en anderledes og oplevelsesværdig oplevelse.
Connie Anette Nordholt er vært og indleder og afslutter med et par små fortællinger fra sit liv, og Erik Nordholt spiller violin til et par sange undervejs.
Der er gratis entre og kaffe/te og kage kan købes.

Aktiviteten er støttet af Kultur og Fritid Thisted kommune

Om Lytteposten:

Fortællecafeen er tænkt som en ramme omkring fortællinger. Der vil være 2 til 3 events pr halve år.

Programmet vil blive sammensat af fortællinger fra forskellige genrer:

Fortælleaftener, hvor publikum kan lege med, eventyr og fortællinger fra nær og fjern. Men det kan også blive mundtlige fortolkninger af klassikere, eller fortællinger af egne selvoplevede historier.

Fortællingerne foregår i konferencerummet 1. sal, Frøstrup Gl Kro, og Connie Anette Nordholt er vært.

Detaljer

Dato:
26. januar 2020
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Lytteposten

Sted

Frøstrup Gamle Kro
Storkevej 1
Frøstrup, 7741 Danmark
+ Google Maps